
07/08/2025 0 Kommentarer
Studiegruppe
Studiegruppe

Hvor starter man, hvis man gerne vil læse i bibelen? Hmm... man starter nok ikke ved starten.
Hvis man først skal gennem de fem mosebøger i Det Gamle Testamente, går man simpelthen i stå, før man kommer til Jesus.
Det er bedre at hoppe rundt. Det kan man godt. Bibelen skal ikke læses kronologisk, den er ikke et system med en start og slutning. I ved; enhver slutning er en ny begyndelse.
Dette efterår læser vi Paulus’ brev til Titus. Det er meget kort. Kun et par sider. Men indholdet kræver både kontekst og nærlæsning. Kunne det ikke være spændende at fordybe sig i, hvad der egentlig står i bibelen og have tid til at diskutere, på hvilken måde vi bedst forstår det i dag? Med tanke på de tidligere, vellykkede studiegrupper kommer vi sikkert både tæt på og rundt omkring.
Alle kan være med. Det kræver ingen forkundskaber at deltage. Vi gør det over 4 torsdage i efteråret.
Karsten Møller Hansen står for gruppen.
Kommentarer