af Bette Broyd, Kirkerådsformand. 

Åbningen

Det blev en succes. Hvad er kendetegnene på endnu en storartet Danish Fair? Velsagtens at mere end 1300 betalende gæster tager turen gennem Londons gader, fyldt med politi, demonstranter og fodboldfans, for at søge ”hjem” til det, som Sandi Toksvig i sin åbningstale omtalte som: ”Dette lille hjørne af Danmark, som jeg elsker, og hvor vi fejrer vores danske rødder.”

Karsten Møller Hansen gjorde i sin velkomsttale rede for vores forkærlighed for Dannebrog, og hvordan vi danskere fejrer med flag ved blot den mindste lejlighed – selv hundens fødselsdag. Vi er det, vi kommer fra: Danmark – danskere – og tillige præget af mange andre lag, farvet af vores erfaringer fra den store verden. Dannebrog i mange udgaver vajede stolt og festligt i toppen af flagstangen, i guirlander i restaurantteltet og på plastikpinde overalt i græsset og blomsterbedene samt i snore fra kirkens lysekroner. Det er med flag, vi danskere fester, helt uden skam eller undertoner.

Boderne

Kirkerummet var igen forvandlet fra det rolige og stilrene til et farverigt marked med slik- og købmandsbod, dansk design, antikviteter, vintagetøj, hjemmestrik, møbler, blomster og smykker. I church hall dannede bogcaféen med romkugler, hindbærsnitter, kaffe og bugnende boghylder ramme om virkelig interessante samtaler om bøger, liv, demokrati, kriminalitet og identitet. Karstenholdt et populært Q&A med Nordic Noir-skribenten Heidi Amsinck, der solgte og signerede bøger, og senere med politiker, journalist og multitalentet Uffe Elbæk der signerede den danske eller engelske udgave af hans nylige bog.

I nordhaven havde børnene frirum til at lege, få ansigtsmaling og vinde bøger, slik og legetøj i børnetombolaen eller fiskedammen. De kunne lege med byggeklodser i alle størrelser, og flødebollekatapulten var som altid populær blandt både børn og voksne.

I sydhaven summede det af liv, og det er her, mange samles med venner ved havebordene eller i restaurantteltet over smørrebrød og lagkage, fadøl, frikadeller og hotdogs – måske en snaps – mens snakken går muntert. Ambassadør Kristina Beckvard mødte gæsterne og fik en snak med mange af Danish Fairs ”ansatte”.

Konfirmandstuen under præsteboligen var forvandlet til et smørrebrødskøkken, hvor Sandi Toksvig på sin rundtur på Danish Fair kunne fornemme lidt af det gøglerliv, der tiltrækker de ihærdige frivillige, som kommer over fra Danmark for at hjælpe til på Danish Fair.

Frivillige og personale

Med op til 140 frivillige i gang i ugerne før og dagene efter er der helt klart et kæmpe forarbejde med planlægning, fordeling af roller, indkøb, sortering, reklame, invitationer, udpakning, tiggergang efter donationer, madforberedelse, telt- og pagoderejsning, kirkebænke og møbler, der skal flyttes, blomster, der skal plantes, og kransekage, der skal pyntes. Det summer og syder af liv og aktivitet i alle kroge af kirken, og det sammenhold, der opstår mellem kirkens ansatte og frivillige, er højt elsket og uvurderligt.

Med Sarah Pedersen som koordinator for Danish Fair, sammen med en snæver gruppe af frivillige og kirkepersonale, var hjælperne klar over deres roller både på dagen og i ugen inden, hvor arbejdet var minutiøst tilrettelagt. Derfor blev forarbejdet til rolige og hyggelige dage, hvor arbejdet skred let frem uden problemer. Længe forinden blev Online Raffle tilrettelagt og aktiveret. Nok engang var der mange og meget attraktive gevinster, doneret af både firmaer og private. Det er vi meget taknemmelige for. Der er meget arbejde, men ingen omkostninger ved raffle, og det indbragte et imponerende totalbeløb på lige knap £10.000.

Danish Fair After Party

Når boderne lukker kl. 17.00, går nedpakningen i gang med huj og hast. Først når alle kasser, poser og kurve er pakket væk, og køkkenholdet er færdigt med at rydde mad til side og vaske op, samles alle, der har været i gang, til et takkeparty med de lækkerier og drinks, der tidligere var til salg for publikum. Der er glade og trætte deltagere, som hygger, snakker og stemmer i med takken til de centrale drivkræfter bag Danish Fair og til alle, der har taget en tørn – stor eller lille – og sammen med holdet har sikret kirkens fremtid lidt endnu.

Dagen efter er der ingen kirkegang, men et hold af stærke hjælpere rydder kirkebænkene på plads, stryger det store restauranttelt, flytter frysere og køleskabe på plads og ender ved fyraften med at kunne lukke og låse af. Ingen vil da kunne ane, hvad weekenden havde budt på.

Hvorfor Danish Fair

Siden Den Danske Kirke flyttede til St Katharine’s i 1952, har der været en årlig basar, der udelukkende havde til formål at skaffe midler til kirkens drift. Den udfordring har vi stadig – og nu i endnu skarpere fokus – eftersom vi med årene får mindre og mindre støtte fra Den Danske Kirke i Udlandet.

Mange tror, at vi er en del af Folkekirken, og at vores eksistens er sikret via skattebilletten. Det er desværre ikke tilfældet. Danish Fair er det største fundraising-event, vi har, udover det medlemskab, som vi med jævne mellemrum minder jer alle om at tilmelde jer eller opdatere.

Derfor er det passende her at bede alle jer, der sætter pris på – som Sandi Toksvig (næsten) udtrykte det i åbningstalen – ”dette lille hjørne af Danmark, som vi elsker, og hvor vi fejrer vores danske rødder”, om at sikre kirkens fremtid ved at tegne medlemskab.

Det gør I HER