
11/08/2025 0 Kommentarer
Jazz med Elisabeth Valentine
Jazz med Elisabeth Valentine

Elisabeth Valentine, der har sunget i kirkens kor de seneste 8 år, har sunget jazz og blues siden hun tog sin Bachelor i Popular Music Performance ved London College of Music, og hun har elsket de store sangerinder som Ella Fitzgerald, Sarah Vaughan og Etta James siden teenageårene.
Hun har optrådt på den anerkendte Rye International Jazz and Blues Festival og London Jazz Festival samt i Royal Albert Hall, Shepherds Bush Empire og på Wembley Stadium.
Elisabeth synger regelmæssigt på BBC og ITV med vokalgruppen Assemble, og senest har du måske set hende synge kor for Katherine Jenkins i Marks & Spencers’ julereklame 2024, optræde som Rosie Dupree i While The Sun Shines for Richmond Shakespeare Society, eller set hende, da hun var headliner til Putney Arts Theatre’s Cabaret-aften i sommer.
Med karisma, energi og en evne til at røre publikum med sin udtryksfulde stemme, der spænder fra det følsomme og intime til det kraftfulde og ekspressive, formår Elisabeth altid at skabe en tæt forbindelse til publikum.
Elisabeth teamer op med den fremragende jazzpianist Kevin Webster, og sammen vil de tage publikum på en rejse gennem de smukke, sjove, rørende og fantastiske sange fra The Great American Songbook.
Koncerten er gratis.
Kommentarer