Inge-Lise Nygaard 30-års-jubilæumskoncert

Inge-Lise Nygaard 30-års-jubilæumskoncert

Inge-Lise Nygaard 30-års-jubilæumskoncert

Søndag 12. oktober 2025, kl. 13:00
St. Kathrine´s, Den Danske Kirke i London, St. Katharine's Precinct, London NW1 4HH

I år er det 30 år siden, at kirkens sanger og organist Inge-Lise Nygaard kom til London. Hun har siden da været tilknyttet til kirken, først som sanger, og efter Brexit som kirkens kantor og organist. Inge-Lise skulle egentlig bare have været her et år for at studere sang, men det blev anderledes.  

For at fejre jubilæet indbyder kirkerådet til koncert med Inge-Lise. Sange fra den danske sangskat, klassiske danske sange og dansk jazz vil være på programmet, og det bliver både fra orgel og flygel. 

Alle deltagere er inviteret til reception efter koncerten.

Hun vil blive akkompagneret af pianist Robert Hunter har studeret på Royal College Of Music hos professor, Neil Immelman. Af koncertopførelser kan nævnes Rachmaninov’s Klaverkoncert no. 2 med London’s Aurelian Ensemble, Schumann’s Klaverkoncert med Somerset County Orchestra, og Holst’s The Planets for ét klaver og fire hænder med Zoë Mather. 

Inge-Lise Nygaard selv voksede op i Danmark. Hun tog i en tidlig alder del i byens kirkemusikliv, og var korist i Haderslev Domkirke. Derefter fulgte studier på Vestjysk Musiklonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hvor hun er uddannet organist og sanger. Hun har optrådt som solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, Ensemble 415 og vokalensemblet Musica Ficta. 

I 1995 flyttede hun til London for at videreuddanne sig hos Jessica Cash og Emma Kirkby. Inge-Lise er koncertsanger, og udover sit arbejde som organist og kantor ved Den Danske Kirke i London gar hun siden 2021 været ansat på St Paul’s Cathedral School og hun underviser også på Bancroft’s School i Nordlondon. 

Inge-Lise har en særlig forkærlighed for den danske sangskat og synger gerne musik af danske komponister, især Carl Nielsen. Inge-Lise har igennem årene sunget mange koncerter både i Danmark og England. Jazz er også en stor passion og hun optræder ofte med en jazzkvartet. 

Koncerten er gratis, men donationer til kirkens musikarrangementer er altid velkomne. 

Koncerten følger dansk gudstjeneste kl. 11.00, frokost kan købes kl. 12.00 i Church hall, man er velkommen til det hele, eller blot til del af dagen.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723

kirke@danskekirke.org