Han lagde sin hånd ovenpå mig. Sådan sad vi lidt.

Han lagde sin hånd ovenpå mig. Sådan sad vi lidt.

Han lagde sin hånd ovenpå mig. Sådan sad vi lidt.

# Klumme

Han lagde sin hånd ovenpå mig. Sådan sad vi lidt.

En støvregn lå som et vådt tæppe over Norwich.  Juletræet på togstationen så ud til at være ved at vælte. Der stod et par og skændtes foran en lukket sandwichbar. Jeg blev hentet af Jytte, som stod med et dansk flag og smilede. Jeg lagde min kuffert med min præstekjole ind bag i bilen, og vi kørte hen til en kirke, de havde lånt for en eftermiddag. 

Som de fleste der har gået i skole, har jeg lært at tænke abstrakt. Jeg har lært at tænke kritisk om alt, og jeg har lært at tænke abstrakt. Jeg har siddet i folkeskolen og i gymnasiet og på universitetet, langt væk fra det vi har talt om, og tillært mig viden om krige og lande og historiske begivenheder og skelsættende øjeblikke. Jeg har læst Lykke Per og set Angst Essen Seele Auf og diskuteret Albert Camus, lært sprog og matematik, jongleret begreber og lært at gengive det hele til en eksamen. Det er sådan, man lærer noget; på afstand af tingene, så man kan se dem for sig, vende og dreje dem. 

Men det er ikke kun sådan, man tager en uddannelse. Det kan også være sådan, man kan leve det meste af sit liv; i det abstrakte. Der er langt til Gaza, og selvom man siger, at Ukraine er tæt på, er det ikke tæt nok på til, at man ikke for det meste glemmer det. Kloden er blevet varmere end nogensinde før. Ja, men det er godt nok koldt i dag. Vi er mest sammen med folk, der tænker på den samme måde som os selv, og ender med at tro, at hele verden er, som vi siger, den er. Vi har ikke opdaget, at vi er blevet så glade for at tænke, fordi vi på den måde holder verden på afstand. 

Det er ikke, fordi den abstrakte verden ikke er virkelig. Det er den. Vi er også skabt til at tænke. Tanker kan man dele og tanker kan ændre verden. Men man kan også fortabe sig i abstraktioner og slet ikke opdage, at det man siger slet ikke rigtigt svarer til noget i virkeligheden lige udenfor.   

Det er okay at holde gudstjeneste, men det kan også virke som ord og begreber jeg mest har lært. Smukke, flotte, kloge ord, men hvad betyder det alt samment? Gud er kærlighed. Ja, men både Gud og kærligheden er begreber. Svarer de til noget? Kan jeg mærke kærlighedens varme her hvor jeg sidder, når nu du siger, at Gud elsker mig.

Min prædiken i Norwich handlede om håb. Det var forhåbentligt et par kloge ord ind i mellem. Jeg sagde blandt andet, at det nok ser ud til at verden er ved at gå under, at det er virkeligheden, ingen grund til at stikke hovedet i sandet. Men det er kun en side af verdens tilstand. Verden er også god. Der opstår mere liv hele tiden. Vi sang ”Det kimer nu til julefest” og organisten fik mig til at grine. 

Efter gudstjenesten var der hjemmebagte pebernødder og drømmekage og lunken kaffe og børn der dansede om juletræet.  Der blev tændt stearinlys og jeg faldt i snak med en engelsk mand, hvis danske kone havde været en del af den lille danske menighed. Hun var død for et par år siden, men han kom gerne i den danske menighed alligevel. Det er som om, hun stadig er lige her, sagde han. 

Mens han talte, sad han og foldede sin røde serviet med juletræer på sammen, for lige bagefter at folde den ud igen. Min hånd lå på bordet. På et tidspunkt lagde han servietten fra sig og lagde sin hånd ovenpå min. Hans hånd var ru og varm. Sådan sad vi lidt. 

Alt det jeg havde sagt i kirken var ikke ligegyldigt, men det her var gudstjenesten. Verden er ikke kun abstrakt. Verden er også konkret; lige her, her hvor vi sover og spiser, fryser og bliver bange og glade, og hvor vi er dem, vi er, og det vi gør. 

Det har taget mig mange år at lære det, men når jeg skal finde håb, slår jeg ikke op i en bog. I stedet går jeg ud i verden og møder folk jeg ikke kender og opdager, at der er venlige og kærlige mennesker allevegne. Der er langt flere mennesker, der vil dig det bedste, end der er idioter. Mennesker der tager ens hånd, og det varmer mig som intet andet i verden. 

Jeg fik et lift tilbage til togstationen. Det regnede stadig. Men det gjorde ikke noget. Sandwichbutikken var åben. Jeg købte en sandwich og satte mig i toget tilbage til London. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723