Den nye messehagel indvies til påskegudstjenesten 5. april. 

Alle deltagere i projektet og fremtidige kirkegængere vil sammen kunne glæde sig over dét aftryk, som projektet har sat i den historie, som via sting og motiver fortælles om Den Danske Kirke i London.

Socialt fællesskabs projekt for Den Danske Kirke i London af Bette Broyd

Om søndagen efter kirkegang og frokost har man i 2026 kunnet deltage i et nyt, socialt fællesskabs projekt. Med nål, tråd og kyndig vejledning er der blevet skabt en påske messehagel til kirken.

Det er et projekt, der samlede menigheden på tværs af alder og erfaring, og som vi sammen har bidraget til. For hvad er kirken, hvis ikke de mennesker der bruger den? Traditionen med at lave nye, smukke messehagler til de danske kirker er lang og en vigtig del af, hvad man kunne kalde den moderne kirkehistorie. Man tager tråden op fra det, der var, og giver alle i kirken – gennem design, farvevalg og symbolik – en ny fortolkning af den grund, kirken står på. Det ønsker vi også med påske messehaglen til Den Danske Kirke i London. Men her er processen i høj grad også en del af værket – for her skaber vi betydningen i fællesskab. 

Projektet er skabt af brodøse og workshop-facilitator Freja Malle Høyer, som har stået for både design og instruktion i alle workshops. Hun studerer på 3. år på Royal School of Needlework. Projektet blev skabt med vejledning, konstruktion og opsyning af teolog og beklædningsdesigner Merete Benedikte Johansen. Stor tak til Manufakturhandlerforeningen i Kjøbenhavns Almene Fond for legatet, der har dækket udgifter til materialer, undervisning m.m.

Tusind tak til både Freja, Merete og andre brodøser fra Royal School of Needlework som oplærte os i de sting der var en del af processen. Og tusind tak til alle, der har deltaget med enkelte sting eller mange.

Messehagler – kort fortalt- af Kasper Iversen

Kulørt, iøjnefaldende og ofte rigt dekoreret. Messehaglen er det farverige alternativ til den klassiske, sorte præstekjole, og den er flere steder beskrevet som ”præstens festtøj”, der ofte bæres under altertjenesten, men så godt som aldrig på prædikestolen.

Mens den danske, sorte præstekjole oprindeligt stammer fra det spanske hof, hvor den i 1600-tallet blev en almindelig beklædning for det pæne borgerskab og de lærde, er brugen af messehagler endnu ældre. Med reformationen i 1500-tallet blev det præciseret, at præstens brug af liturgiske klæder udelukkende er et udtryk for skønhed og ærefrygt i gudstjenesten.

Hagel betyder kappe, og messehaglerne har udviklet sig betydeligt over årene, mens de alle dage er blevet båret uden på albaen, den lange, hvide præsteskjorte. I 1800-tallet lød forskriften, at en messehagel skulle fremstilles i mørkerødt fløjl med guldkanter og et kors. Den type messehagler var markant mindre end nutidens, og derfor blev de hånligt kaldt “hagesmækker”.

Messehaglerne benyttes i mange kirker til at visualisere kirkeårets liturgiske farver og anvendes således:

• Hvid, der er festens farve (eller gylden) bæres i juletiden og påsketiden, trinitatis søndag og allehelgensdag.
• Rød bæres i pinsen – som ildens farve – og på Sankt Stefans Dag – som blodets farve.
• Grønt er den liturgiske grundfarve og desuden naturens farve. Den bæres i helligtrekonger-tiden og trinitatistiden.
• Violet symboliserer ånd, alvor, passion, anger og bedring. Den bæres i adventstiden og fastetiden.
• Sort, der er sorgens og dødens farve, bæres kun langfredag.

Der er ingen krav om anskaffelse af messehagler i den danske folkekirke – eller i de danske udlandskirker – ligesom det er op til den enkelte præst, om han eller hun vælger at bære messehagel.

Kilder: Kristendom.dk, Folkekirken.dk, Folkekirkens højmessevejledning.

Tidligere version trykt i kirkebladet.