“Det er kun for gavernes skyld”, hørte jeg igen i år en mand sige, da vi var kommet ud af kirken efter konfirmation. Men det handler om meget mere. Det handler om tradition, tro og tvivl.

Det skriver jeg noget om i denne klumme.

16 konfirmander blev konfirmeret foran 220 gæster i Den danske Kirke i søndags. Der var masser af liv, nervøsitet, forventning, glæde og højt humør. Vorherre velsignede oven i købet dagen med mildt vejr og solstrejf.

Og bagefter fortsatte de videre ud i byen og fejrede det med sammen med familie og venner, god mad, gaver, sange, taler og meget mere.

Men det er altså kun for gavernes skyld, sagde manden bagefter.

Men han tager fejl. Meget fejl. Det er bare overfladen ved en konfirmation. Gæster og gaver og mad og fest og tøj. Det er overfladen og nedenunder handler det om meget mere end det.

Det handler for eksempel om disse tre store ord: tradition, tro, tvivl.

For konfirmanderne og familien handler det om en tradition, om de kan finde sig til rette i den, om de bryder sig om den, om de finder mening i den. Forældrene er ofte selv konfirmeret og synes det ville være dejligt hvis deres dreng eller datter også vil. For tradition handler også om tilhørsforhold, at jeg hører til i en familie, en kultur, en sammenhæng.

De forskellige traditioner er veje ind i kulturen, familien, fællesskabet. Sagt med et fint ord: sammenhængskraft. Og når jeg bagefter spørger konfirmanderne, hvad de husker fra dagen, så nævner mange af dem netop taler og sange. For det er gennem sange, ord, taler at tilhørsforhold til familien bliver understreget, at de hører til i en sammenhæng.

Næsten hvert år, jeg har haft konfirmander, har jeg bedt dem om at skrive en bøn. Jeg har samlet mange af dem og har dem stadig. Det er helt utroligt, hvad der kører rundt i hovedet på en 13 årig konfirmand og hvad de kan finde på at tale med Vor Herre om.

De snakker om tvivl, venner, kærlighed, forældre og søskende, mening, tro, hvor vi kommer fra. Hvad er op og ned? Hvad er meningen med mit liv? Hvordan skal jeg træffe de rigtige valg?

Svarene kommer ikke bare ud af det blå, det ved enhver konfirmand. Man tumler med det. Tænker, suger til sig fra skolen, medier, bøger, de voksne. Og kirken, præsten, bibelhistorierne.

Derfor er det vigtigt at unge får gode fortællinger med sig, som de kan bruge undervejs i deres sejlads mellem tro og tvivl, når de skal finde mening og vej og retning i deres liv. Fortællinger fra bibelen, fra litteratur og kunst og fra mennesker som har livserfaring og evne til at give det videre.

De skal kende vejen hen til kirken. Og vide hvor døren er. Så er det op til dem selv om de vil gå indenfor.

Så altså, det handler om gaver, ja, men men ikke kun. Der er meget mere på spil. Det handler også om livsmening, om ståsteder, om at finde vej. Alt det som gemmer sig i ordene: tradition, tro og tvivl.

Flemming Kloster Poulsen, præst.