af Bette Broyd Petersen, Frit fra artikler af Bjarne Nørum for Kristeligt Dagblad og Bent Baggersgaard.

Under Første Verdenskrig arbejdede en dansk sømandspræst med at hjælpe tilfangetagne dansksindede sønderjyder der var tvunget i tysk tjeneste. De tyske soldater, hvoraf mange var dansksindede, blev holdt fangne i Feltham Prison. I fængslet findes den dag i dag et lille stykke danmarkshistorie i form af et mindesmærke for dansksindede sønderjyder, der endte i engelsk fangenskab under Første Verdenskrig. 

Fangerne blev samlet i Felthamlejren. Da freden var en kendsgerning i 1918, kunne omkring 300 sønderjyske krigsfanger rejse hjem med dampskib fra Hull til København.

Men midt i glæden over krigens ophør var der også tristesse, for de måtte efterlade fire soldaterkammerater i Feltham. De var ramt af den spanske syge. Tre døde inden udgangen af året, mens den fjerde holdt ud til september det følgende år, hvor en madforgiftning tog livet af ham.

Når der er et mindesmærke i parken inden for murene ved det topsikrede ungdomsfængsel i Feltham, så skyldes det særligt den daværende danske sømandspræst i Newcastle L.A. Troensegaard-Hansen. 

”Han forsøgte at gøre det klart for briterne, at ikke alle krigsfanger nødvendigvis var tyske. Han henvendte sig til den britiske krigsminister og fik ham til at samle alle danske krigsfanger i samme lejr, nemlig Feltham,” forklarer Bent Baggersgaard. Bent er tidligere formand for kirkerådet ved den danske kirke i London, har boet i Storbritannien i 50 år og er i dag bindeleddet mellem fængslet i Feltham og det danske samfund.

L.A. Troensegaard-Hansen begyndte tidligt i krigen at rejse rundt til fangelejre for at finde de dansksindede sønderjyder og sikre, at de fik samme status som fanger fra tysk territorium i Polen, Tjekkiet og Elsass-Lothringen. Det tog sin tid, men til sidst fik sønderjyder en særlig status, og de blev samlet i Felthamlejren.

”De blev behandlet bedre, og der var bevågenhed fra Danmark, men også fra enkedronning Alexandra,” siger Bent Baggersgaard med henvisning til den danskfødte dronning, der var gift med den britiske kong Edward VII, der regerede fra 1901 til 1910.

Graven med de fire i Feltham var genstand stor for opmærksomhed i Danmark efter krigen, og derfor blev der skabt et mindesmærke af dansk granit. Men interessen ebbede ud, og da fængslet i 2002 skrev til den danske ambassade i London om, at man overvejede at sløjfe mindesmærket, blev henvendelsen sendt videre til den danske kirke, hvor Bent Baggersgaard tog initiativ til den nuværende højtidelighed hvert 5. år.

”Jeg er jo sønderjyde fra Haderslev, og begge mine bedstefædre blev udskrevet til tysk tjeneste,” fortæller Bent Baggersgaard, som satte sig selv i spidsen for at få mindestenen renoveret, og navnene på de afdøde indgraveret, så mindesmærket kunne blive indviet på ny i 2003.

Siden har der hvert femte år været en højtidelighed 11. november for at markere afslutningen på Første Verdenskrig – og mindes de fire, der nok overlevede krigen, men ikke kom hjem.

Under højtideligheden holder ambassadens repræsentant tale og lægger en krans. Den danske præst beder Fadervor, og fængselspræsten fremsiger en bøn p[ engelsk. Der synges den engelske salme ‘Abide with me’ og som afslutning den danske ’Altid frejdig når du går’.

Sønderjyske krigsfanger begravet i Feltham

Christian Andersen Lund, født 3. juli 1883 i Rurup. Død 19/20 nov. 1918 i Feltham

Konrad Christensen, født 20. dec. 1888 i Blans, død 30. nov. 1918 i Feltham

Andreas Jacobsen, født 12. januar 1889 i Vennemose. Død 26.dec 1918 i Feltham

Peter Andreas Petersen, født 18. marts 1897 i Brunsholm. Død 19. sept 1919 i Feltham