Café Mødestedet

Café Mødestedet

Café Mødestedet

Onsdag 5. marts 2025, kl. 13:00 - 15:00
St. Katharine's, Den Danske Kirke, 4 St. Katharine's Precinct, London NW1 4HH

To timers hyggeligt samvær den første onsdag i måneden. Vi snakker ofte om et forudbestemt emne, fortæller historier, mindes eller diskuterer, hvad der rører sig i vores verden. Vi synger en sang eller to fra højskolesangbogen og er gode til både at synge og grine. 

Denne uges emne: Venskaber betyder utrolig meget for mange af os. For andre er familien, ægtefællen, eller måske deres tro, alt nok som ‘venskab’.

For os der bor langt fra “Barndommens gade”, har skiftet sprog, land og delvist vores kultur, er udfordringerne med at vedligeholde venskaber da større?

Eller er vi med omskift blevet bedre til at pleje og sortere i vore venskaber? 

Eller finder vi nye venner som i “smide ud kulturen" i hver af livets forskellige faser?

Lad os tage en snak om ‘venskab’ og hvad det betyder / har betydet for dig. 

Eller del en fortælling fra dit liv. Er din bedste ven det klaver du spiller på når humørkurven kræver det?

Der er ikke tilmelding, men sender man sin e-mailadresse til Bette på formand@danskekirke.org får man en invitation til næste møde med mødets tema.

Boller, kaffe og kage kan købes.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723

kirke@danskekirke.org