ØKONOMI
Det er medlemmerne, der betaler for driften af Den Danske Kirke i London. Kirken modtager ikke økonomisk støtte direkte fra folkekirken i Danmark eller fra den danske stat. Lønudgifter, driftsomkostninger og vedligeholdelse finansieres først og fremmest af de faste medlemskaber, dernæst gennem donationer, fundraising og annoncesalg.
Klik HER for at få 2025 årsrapport, ønsker man en kopi tilsendt, send gerne en e-mail til formand@danskekirke.org
Den Danske Kirke i London er en del af Den Danske Kirke i udlandet. Præsten og kirkesekretæren lønnes delvis gennem organisationen.
Den Danske Kirke i Udlandet ansætter og udsender præster til betjening af danskere og dansksindede, der bor eller rejser uden for Danmarks grænser. På evangelisk-luthersk grund varetager de den kirkelige betjening såvel som det kulturelle fællesskab rundt om i hele verden.
Se mere om de danske kirker under DKIU på https://www.dendanskekirke.dk