11/03/2026 0 Kommentarer
Tak til Lørdagsskolens forstander Pia Jeppesen
Tak til Lørdagsskolens forstander Pia Jeppesen
# Aktuelt

Tak til Lørdagsskolens forstander Pia Jeppesen
Det er en helt særlig ting, vi har i kirken; lørdagsskolen. Mange af de mannesker, som kommer i kirke, som en dag gerne vil vies i kirken, som gerne vil have deres barn døbt i kirken, som føler de har et bånd til kirken, har gået i Lørdagsskolen. Det var her det startede. Der vil ikke være en kirke, hvis ikke vi holdt gudstjeneste om søndagen, men der ville heller ikke være så meget liv og sjov og børn og ældre og hele den der fornemmelse af, at vi lærer noget sammen, at vi mødes et sted om det danske, havde det ikke været for lørdagsskolen. De fleste præster og kirker jeg taler med; engelske, den svenske, den norske, de andre danske kirker i udlandet er misundelige på vores lørdagsskole. Den er er stor succes. En af forældrene til en pige, som har gået i skolen fra hun var lille, sagde en lørdag; jeg elsker lørdagsskolen.
Til at lede skolen de sidste tre år har Pia Jeppesen hjulpet lærere og elever og sunget for og i det hele taget være en skøn, mild og kærlig leder. Hun har stået for en rigtig dansk tilgang til det at være skole, og det er sådan, det skal være. Desværre har hun ikke længere helt tid til at fortsætte, både arbejdet og familien har brug for hende, og hun slutter derfor, når forårets undervisning stopper den 21. marts. Vi vil meget gerne takke Pia for at bruge sin tid og sine tanker og sine smil og sin glæde ved det danske sprog og den danske kultur sammen med os.
Vi vil savne dig. Kom snart igen.
Dbh Kirken
Vi holder skoleårsafslutning og siger tak til Pia ved sidste skoledag lørdag d. 21. marts 2026 omkring kl. 15.30. Alle, der gerne vil sige farvel, er velkomne til kage og saftevand.
Kommentarer