Ro i det genkendelige

Ro i det genkendelige

Ro i det genkendelige

# Fem hurtige til en bruger af kirken

Ro i det genkendelige

Interview med Gunilla Knudsen, teologi-studerende

Hvad laver du i London?

Jeg studerer teologi og er pt. i gang med det sidste semester af min uddannelse hvilket vil sige at jeg skriver speciale. Selvom jeg er skrevet ind på et dansk universitet valgte jeg at udnytte den geografiske frihed der følger med udarbejdelsen af specialet og tog en spontan beslutning i september om at flytte til London. 

Hvordan har du brugt den danske kirke?

For det første fejrede jeg juleaften i Den danske kirke. Det var en uforglemmelig oplevelse med skønt fællesskab, danske traditioner, god mad, dans om juletræet og julesange. Dernæst har jeg et par gange været til en almindelig søndagsgudstjeneste. Det er en utrolig mulighed at kunne trække sig lidt tilbage og finde ro i det genkendelige, både i en kirkelig forstand men også kulturelt.  

Hvordan spiller troen en rolle i London?

Personligt spiller troen det samme i Danmark som i London. Jeg har dog været meget nysgerrig efter at opleve forskellige kirker, for at se hvilke forskellige måder man kan være kirke på. Derudover har det også været en god måde at lære nye mennesker fra forskellige kulturer at kende på og samtidig også dele og få indsigt i hvad det vil sige at tro på tværs af de lande vi er fra. 

Hvad synes du kunne være anderledes i Den danske kirke?

Jeg må indrømme at jeg ikke føler jeg har været nok en del af kirken til at kunne give noget spændende bud herpå. 

Regner du med at blive boende i London eller…?

Nej, jeg flytter tilbage til Danmark for at færdiggøre min uddannelse.  

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723