Foråret pibler frem…….

Foråret pibler frem…….

Foråret pibler frem…….

# Klumme

Foråret pibler frem…….

af Bette Broyd.

Der er store begivenheder forude og kirkens mange frivillige og ansatte har travlt med forberedelser. Blomsterkasserne og krukkerne i haven strutter af nyplantede blomster, Bedene er rengjorte og planter, løg og stauder vågner op af vinterdvalen. Karstens hustru, Lisa arbejder på fuld kraft, sammen med kirkens personale, for at få skik på haven. Mon der er donationer af planter fra menigheden der også skal i jorden?

Konfirmation er en glædens dag hvor de unge får bekræftet at de hører til og er elsket. Der er lagt op til fest, og vi ønsker alle konfirmander og deres familier hjerteligt tillykke.

Danish Fair har været under forberedelse i flere måneder. Det er årets største samlende begivenhed, der i år kan fejre, at det er 70 år siden Danske Kvinder tog initiativ til den første basar. På det tidspunkt havde Den Danske Kirke haft hjemsted i St Katherine’s i blot to år, siden 1952. Formålet var at indsamle midler til kirkens drift. Det er stadig hovedårsagen, men så sandelig også underholdning, udbud af varer og lækre traktementer for hele familien.

Danish Fair Raffle er i nu i gang og har flere og større præmier end nogensinde tidligere. En masse danske firmaer og individuelle har gavmildt doneret en række attraktive gevinster. Se bare udbuddet, og køb lodsedler HER

Ligger du inde med dansk design, antikviteter, gaver, flasker eller gode bøger, så tager vi gerne imod dem, som supplement til de mange nyindkøbte varer, der sælges til Danish Fair.

Husk datoen: Lørdag 11. maj med åbning og fællessang kl 11 med salg, hygge med venner, lodtrækning, leg og lækkerier helt til kl 17.

Vi takker alle der har meldt sig som frivillige. Hvis andre har lyst til at hjælpe med opstilling af Danish Fair i ugen inden, eller at stå i bod et par timer på dagen, så meld jer som frivillig til Sarah Pedersen [email protected]  Mob: 07521 357221. Det er sjovt at være med i fællesskabet, og der er brug for jer.

Musik er en vigtig del af kirkens ånd og indhold og er i evig udvikling. Vi ønsker at udvide med nogle salmebøger ”100 Salmer” samt en nodebog, som supplement til salmebogen. Vi søger nu en donation til indkøb af bøgerne. 

Allerede er musikken ved gudstjenesterne under udvikling og det er spændende at opleve musikkens centrale del og de nye impulser.

Søndag 21. april er der Forårskoncert kl 13.30 hvor vi blandt andet kan opleve Claygate Choral Society synge Carl Nielsen – på dansk! Vi håber mange af jer lægger vejen forbi for at lytte til Fynsk Forår efterfulgt af Schubert og et glas vin.

Billter er betal hvad man kan (min £4) alt hvad der bliver samlet ind går til drift a kirken og fremtidge kulturelle programmer. Køb billet HER

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723