Hej!

Jeg hedder Johanne Nørtoft Thomsen, er uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2018 og er 28 år. Jeg har været ansat som studenterpræst i London siden d. 15. marts 2019. 

 

Mit fokus er, at møde jer studerende som en samtalepartner i øjenhøjde og tilbyde et rum, hvor I kan komme med lige dét I har på hjerte i fuld fortrolighed. 

Jeg tror, at vi bliver klogere på hinanden - men også klogere på os selv - i samtalen. Nogle gange skal ting ud og vendes i rummet mellem mennesker, for at man kan blive klar over hvor man selv står i det hele.  Det rum vil jeg gerne tilbyde for dig, der går med overvejelser, du gerne vil vende med én udenforstående. 

Læs mere under "Samtale" her på siden. 

 

Alle er velkomne

Du behøver ikke have en kristen overbevisning for at henvende dig. Kom med det du overvejer eller kæmper med. Nogle gange er det rart at have et sted at kunne henvende sig med ting man ikke synes man kan snakke med familie eller venner om. 

Alle samtaler er fortrolige - jeg fører ingen journal og har absolut tavshedspligt. Der er som regel ingen eller ganske kort ventetid. Al henvendelse og samtale er gratis.

Find mine kontaktdetaljer under "Kontakt" her på siden.