FEB
26

Årets fastelavnsfest er et af de store tilløbsstykker i Den Danske Kirke. Ikke så underligt for det er en gammel, pæredansk tradition hvor vi blandt andet slår katten af tønden. Og nej, der er ikke en levende kat i tønden men til gengæld massevis af lækker slik og snold. Senere er der fastelavnsboller og saftevand og vi synger fastelavnssange, mens dommerne giver præmier til de bedst udklædte – og hvis man hellere vil kigge på, kommer man selvfølgelig bare som man er.
Tilmelding er ikke nødvendig. Pris ved indgangen pr deltager er £4.