Udgivet lør d. 7. mar 2020, kl. 18:01

Coronavirus er nu blevet en del af vores samfund og hverdagsliv. Det tager vi alvorligt ved Den Danske Kirke ved vore gudstjenester og aktiviteter. 

Præster, ansatte og kirkeråd vil være meget opmærksomme på at følge de råd, vi får fra myndighederne. Derfor er der ikke grund til at være bekymret for at møde til gudstjenester og arrangementer.

Søndagens gudstjeneste foregår helt normalt. I de to opstillede porta-loos på kirkens nordside er der håndvaske, hvor man kan vaske sine hænder grundigt. Et godt råd er at vaske hænder så lang tid som det tager at synge to vers af ”I østen stiger solen op”.

Ved døren ind til kirken har vi opstillet alkoholbaseret gel til at rense hænder i. Benyt det meget gerne. Vær opmærksom på, at gel’en kun er beregnet til at bruge mellem almindelig håndvaskning.

Præsterne har også en disinfektionsflaske stående på alteret til at spritte hænder af før altergangen. Alterbrødene kommer direkte fra en ren brød-beholder. Alkoholen i altervinen gør at vinen ikke kan være bærer af coronavirus.

Hvis man er forkølet opfordrer vi til, at man ikke giver hånd, men hilser hinanden på anden vis, f.eks. kan man bukke eller nikke –eller give et stort smil.

Ved alle vore aktiviteter vil vi bestræbe os på, at give hygiejnen en ekstra tand i den kommende tid.

F.eks. ved Lørdagsskolen, som foregår på St Davids / Dania School opfordrer vi til at bruge håndvask, rensende gel og passe ekstra meget på, hvis man er forkølet. 

Næstekærlighed i en coranavirus-tid er også at vaske sine hænder grundigt og passe på at man ikke er eller bliver en smittebærer.

Kategorier Aktuelt