Tip en venPrint DA EN

The Danish Church

4 St Katharine's Precinct

London NW1 4HH


Kirkens åbningstider:
Tirsdag - fredag 9 - 13
Lørdag 12 - 15
Søndag 10 - 15
Mandag lukket

Tel. 020 7935 7584


Se alle Kontakter her

The Danish Church in London
Reg. Charity No. 237897

Følg Den Danske Kirke Følg Den Danske Kirke

Hjælp Den Danske KirkeHjælp Den Danske Kirke

 

 

TransportTransport

Siden her er en guide til den offentlige transport i London, samt hvad du skal overveje, hvis du ønsker selv at køre i bil eller på cykel i London.

Offentlig transport
På hjemmesiden Transport for London kan du planlægge din rejse, holde dig opdateret mht. aflysninger, bestille billetter og læse om de forskellige offentlige transportmidler, der er at finde i og omkring London. Hjemmesiden giver dig også mulighed for at sammenligne priser for forskellige transportmidler og billettyper. 

Oyster Card
Et Oyster Card er et plastikkort med indbygget chip, der fungerer som betalingsmiddel ved brug af offentlige transportmidler i London. Kortet gælder til alle former for offentlige transportmidler, herunder tuben, overgrundsbaner, busser, DLR (Docklands Light Railway) og trams (sporveje). Ved rejsens påbegyndelse køres kortet hen over de dertil indrettede kortaflæsere. Tager du med busser eller trams, skal kortet kun aflæses ved indstigningen. Rejser du derimod med tuben eller DLR, skal du huske at køre kortet over kortaflæseren både ved indgangen og efterfølgende ved udgangen. 

Kortet fungerer således, at det automatisk fratrækker prisen for din rejse, når du kører kortet over kortlæseren. Sammenlignet med køb af enkeltbilletter, opnås der en væsentlig rabat ved brug af Oyster Card. Den opnåede rabat ved brug af tuben afhænger af, hvor langt du kører, og hvornår på døgnet, du kører. Dog er der stadigt penge at spare.

Kortet findes i forskellige udgaver (endags-, tredags, uge- eller månedskort samt ”pay-as-you-go”). Er du i tvivl, kan du på stationen forklare, hvor meget du regner med at komme til at rejse med undergrund eller bus, så kan personalet hjælpe dig med at købe det rette Oyster Card.

Hvis du ikke bruger undergrund eller bus regelmæssigt eller er usikker på, hvor meget du kommer til at bruge de offentlige transportmidler, kan det være praktisk med et ”pay-as-you-go” eller ”top-up pre-paid” Oyster Card, idet du kun betaler for det, du bruger.

Man betaler £5 i depositum for at få oprettet et Oyster Card, som man får retur, hvis man engang afleverer kortet.

Day Travelcard
Ønsker du at benytte dagsbillet til tube/DLR, har du mulighed for at købe et Day Travelcard. Her skelnes mellem fire forskellige slags, der gælder enten i eller uden for myldretid og som kan bruges i én eller tre dage. Prisen afhænger ligeledes af, hvor mange zoner, du ønsker at købe til. Bemærk at de fire billettyper udelukkende gælder til tube/DLR. Til bus/trams kan du købe en dagsbillet, der koster £ 3,5, uafhængig af myldretid og antal zoner.

Day Travelcards Peak (myldretid): Billetten kan bruges alle dage fra mandag til fredag for den dag du køber billetten til og gælder indtil kl.04.30 den følgende dag. Billetten koster mellem £ 6,20 og £ 13,60, afhængigt af antal zoner.

Day Travelcards Off-peak (uden for myldretid): Billetten kan bruges alle dage fra mandag til fredag fra kl. 9.30 samt hele dagen lørdag, søndag og helligdage. Billetten er gyldig indtil kl. 04.30 den følgende dag og koster mellem £ 4,90 og £ 7,40, afhængigt af antal zoner.

3 Day Travelcards Peak (myldretid): Billetten kan bruges alle ugens dage og hele dagen i de tre dage den gælder og er gyldig indtil kl. 04.30 dagen efter udløbsdatoen. Billetten koster fra £ 15,40 til £ 39,20, afhængigt af antal zoner.

3 Day Travelcards Off-peak (uden for myldretid): Billetten kan bruges fra kl. 9.30 fra mandag til fredag og hele dagen lørdag, søndag samt på helligdage i de tre dage, billetten er gældende for. Billetten er gyldig indtil kl. 04.30 dagen efter udløbsdatoen og koster mellem £ 18,90 og £ 20,00, afhængigt af antal zoner.

Mere information om billettyper- og priser.

Travelcard
Skal du være i London i længere tid og ved, at du kommer til at benytte tuben eller bus regelmæssigt, kan det være en god idé at købe enten uge- eller månedskort. Prisen herfor varierer afhængigt af, hvor mange zoner du skal bruge og om billetten skal gælde til tube/DLR eller bus/tram.

For gældende priser for uge- og månedskort til henholdsvis tube/DLR og bus/tram, se Transport for Londons hjemmeside.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der kan opnås forskellige rabatter til de forskellige billettyper, hvis man er studerende, pensionist eller på anden vis berettiget til rabat.

Taxa 
I London findes mere end 23.000 autoriserede taxaer. Størstedelen er de velkendte sorte taxaer (Black Cabs), vi kender fra film og tv-serier. De sorte taxaer er bl.a. kendetegnet ved deres taxaskilt på bilens tag, der, når taxaen er ledig, lyser orange. De sorte taxaer prajer man som regel på gaden.

Du kan dog bestille en almindelig Black Cab på følgende numre: 

Call-a-cab: 020 8901 4444
Dial-a-cab: 020 7253 5000
Radio Taxis: 020 7272 0272
Hampstead Radio Cars: 020 7625 4000
Airline Car Service: 020 7372 444

Det er desuden også muligt at sende en sms til 60835 og skrive ”HOME”, hvorefter du vil modtage en besked med numrene til de to nærmeste autoriserede taxaselskaber. Denne service koster cirka 35 pence plus almindelig sms-takst.

På hjemmesiden Transport for London kan du se en liste over estimerede taxapriser, finde information om taxatyper, m.m.

Foruden de sorte taxaer, findes også Minicabs, der ligeledes er autoriserede taxaer. Modsat navnet, kan Minicabs ofte rummer mellem 4-7 personer, hvorimod en alm. Black Cab oftest har plads til 5 personer. Vær opmærksom på at Minicabs ikke kan prajes fra gaden, men derimod skal bestilles på forhånd ved en Licensed Private Hire Operator. Oftest kan du spørge hotelpersonale, tjenere, værter el. lign. om en telefonliste med autoriserede taxaselskaber. Du kan også søge efter nærmeste autoriserede taxaselskaber.

Som i andre storbyer, findes der også en del ulovlige taxaer med et meget blakket omdømme, de såkaldte ”Gypsy cabs”. Se derfor altid efter autorisationsmærkatet ”licensed minicab” i taxaens forrude, når du prajer en Minicab på gaden. Bestiller du en taxa på forhånd, er det altid en god idé at spørge chaufføren, hvem taxaen er bestilt til, inden du sætter dig ind. Det gælder for alle taxatyper.

På hjemmesiden Britain Express kan du læse om de forskellige taxatyper samt hvilke forholdsregler, man bør være opmærksom på, når man bestille eller prajer en taxa. 

Bil
Vælger du at tage din danske bil med til England, skal den leve op til britiske normer, eksempelvis skal hastigheden måles i miles. Afhængigt af hvor gammel din bil er, kan det komme til at koste mellem £200 - £2000 at få bilen tilpasset de britiske regler.

Omkostninger ved brug af bil i London: Kører du i London, skal du betale parking permit i det borough, hvori du bor. Du skal henvende dig til Town Hall med bilens papirer samt bevis på, at du bor i området. Parkerer du uden for dit eget borough, betaler du alm. parkometerpenge.

For privat kørsel i Central London betales en afgift, congestion charge, på £8 om dagen. Der er mulighed for at få op til 90 % rabat ved abonnement, hvis du bor i congestion charge zonen. Desuden skal visse biler også betale en road tax, afhængig af bilens CO2 produktion. 

Læs mere om congestion charges, low emission zones på siden Transport for London.

Der findes en del car clubs, hvor du kan leje en bil for nogle få timer af gangen. Læs mere og find links til forskellige bliklubber i London her eller besøg hjemmesiden Car Clubs, der tilbyder detaljeret information om delebiler, hvor og hvornår man kan finde en ledig bil, priser, m.m.

Cykel
De seneste år er det blevet mere og mere almindeligt at cykle rundt i London. Dog er det ikke så udbredt som hjemme i Danmark. Du skal derfor være opmærksom på, at bilisterne i London ikke i samme grad er vant til at holde øje med eller tage højde for cyklister. Mange steder er der ikke cykelstier, hvorfor man som cyklist må køre på selve vejbanen sammen med bilisterne. Det er derfor en rigtig god idé selv at være ekstra opmærksom og overholde nogle simple forholdsregler, som at benytte cykelhjelm og refleksvest, så man er synlig i trafikken.

Du kan planlægge din cykelrute, så du undgår tungt trafikerede gader og veje. Transport for London har en god hjemmeside, hvor du finder cykelruter i London.

Ønsker du at leje en cykel, findes der mange steder rundt om i byen. Som noget nyt i 2010 er det nu muligt at leje en regeringsejet cykel, de blå/grå Barclays cykler, der er at finde mange steder i bybilledet. Du kan leje cyklen enten ved at betale medlemskab, hvorved du får en ’nøgle’ til cyklerne, eller du kan betale pr. gang, du ønsker at benytte en cykel. For mere information om Barclay's cycle hire, priser, cykelruter, m.m., klik her.