|
Sprog og identitet hænger sammen
”Modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale”, skrev Grundtvig. Danskere, som bliver forældre i London, vil gerne have, at deres børn også lærer at tale dansk – men det er ofte svært at gennemføre i praksis. Og forældre, som har dansktalende børn med sig, når de flytter hertil, opdager, at det er meget nemmere for børnene at lære engelsk, end det er at holde fast i det danske.
Siden 1970 har Den danske Kirkes Lørdagskole undervist børn i alle aldre i dansk. Hvert år er der op mod 100 børn, som følger undervisningen – opdelt i hold efter alder og niveau.
Også voksne, som ønsker at lære dansk, kan få undervisning i Den Danske Kirke.
|