Dansk (Danmark) English (United Kingdom)
 
Dåb  |  Konfirmation  |  Bryllup  |  Bisættelse
 

Alle herboende danske unge på omkring 14 år kan blive konfirmeret i Den Danske Kirke. For at blive konfirmeret skal du være døbt, have gået til konfirmationsforberedelse og have deltaget i et antal gudstjenester. Er du ikke allerede døbt, kan du blive det undervejs.

Til konfirmation Palmesøndag 1. april 2012 har vi indskrivning og introduktion søndag d. 11. september kl. 9.30 i Den Danske Kirke.  Efter indskrivning kan du gå til den første gudstjeneste. Du skal medbringe din dåbsattest.
Pris for konfirmationsforberedelse alt inkl. er £ 200 og dækker undervisning, konfirmandweekender og reception i forbindelse med konfirmationen.

Vi forventer, at konfirmandens familie er medlem af Den Danske Kirke i London.

De fleste konfirmander har lang vej til kirken. Derfor samler vi undervisningen over et antal søndag morgener, hvor vi mødes kl. 9.30 til forberedelse og fortsætter med gudstjeneste kl. 11.00. I efteråret bliver det 11. og 25. september, 16. oktober, 27. november samt 11. december. Desuden mødes vi to weekender.